Er du interesseret i at se foredraget, så må det glæde dig at høre at foredraget er blevet optaget på video af en lokal tv station i Odense. Lige i øjeblikket arbejder vi i FLUG på at få dette foredrag konverteret til elektronisk form. Er du interesseret i at se foredraget, send da en email til mig (blackie@blackie.dk), så skal jeg give dig besked når jeg har det på elektronisk form, og jeg kan til den tid da sende det til dig på en cd.
Tilbage i 1984 arbejdede Richard Stallman på MIT og der havde han en oplevelse, som skulle ændre hans syn på software. Hele historien udspringer i et behov for at skrive ud til en printer. Richard Stallman fortæller:
Printerne dengang var ikke særlig hurtige, hvilket betød at når man havde sendt et udskrift job til printeren, så ventede man en halv times tid inden man gik hen til printeren for at hente udskriften.Det var på det tidspunk Richard Stallman besluttede sig for at han ikke ville leje sin software, og som programmør ikke blot være slave. Han sagde sit job på MIT op, og besluttede sig for at han ville lave et frit operativ system, med dertil hørende frie programmer. Dette system døbte han GNU, og skulle du undre dig over hvad GNU betyder, så er det altså Gnu's Not Unix.Desværre så var printerne heller ikke særligt stabile, så når man kom derhen, så var situationen ofte den at printeren var brudt sammen, og det krævede manuelt indgriben for at få den til at skrive videre. Efter at have fået printeren til at skrive igen, kunne man så gå tilbage på sit kontor og vente endnu en halv time.
Dette betød at printeren det meste af tiden stod og ventede på manuelt indgriben, og at vi spildte masser af tid på at løbe frem og tilbage til printeren.
Heldigvis havde vi kildeteksten til det program der styrede printeren, så vi rettede det til, således at når programmet opdagede at printeren krævede manuelt indgriben, så sendte det en email til de mennesker der havde et printjob i kø. Disse mennesker kunne således straks få løst problemet, så printeren kunne komme igang med at skrive igen.
Denne løsning virkede ganske udemærket, men med tiden blev printeren dog udskifteligværdig, og vi fik en ny meget hurtigere printer, som dog desværre af og til stadig krævede manuelt indgriben.
Til den nye printer hørte et nyt printerstyringsprogram, hvilke vi ikke havde kildeteksten, og leverandøren nægtede at give os den, så vi var nu tilbage ved den gamle situation, hvor printeren det meste af tiden stod stille, og folk spildte en masse tid med at løbe frem og tilbage til den.
Denne problemstilling blev i mine øjne forværet, da jeg en dag opdagede at en kollega ved et andet universitet havde kildeteksten til printer programmet. Jeg tog kontakt til ham og bad om kilde teksten, men han ville ikke udlevere den, da han havde lovet printer producenten ikke at videregive den.
Med frit mener Richard Stallman: frihed til at give kildeteksten videre, og frihed til at rette kildeteksten til efter eget ønske, og endda videregive den tilrettede kildetekst.
Som en del af hans arbejde lavede han en slags inverse copyright, en copyright, som fraskrev folk retten til at forhindre andre i at udøve de ovenstående friheder. Hans skræk eksempel var X11, som var ganske frit i ovenstående betydning. Kommercielle UNIX producenter bundtlede X11 sammen med deres eget arbejde, og solgte dette med en copyright der fratog køberen at videregive endsige tilrette den X11 der kom med UNIXen. Licensen som han lavede, er den vi alle i dag kender som "The Gnu General Public License" eller blot "GPL".
Efter at have sagt sit job på MIT op, skulle RMS nu finde noget at leve af, han tog derfor kontakt til en række støre firmaer, og bad om et sponsorat, men følgende begrundelse:
Når jeg engang er blevet færdig med at lave et frit alternativ, så vil I kunne bruge dette istedet for de UNIX versioner I bruger i dag. Derved vil i spare masser af penge.Dette gav dog ikke bid nogen steder, men det slog ham ikke ud af kurs. Han arbejdede ufortrødent videre på en nyudvikling af et program han tidligere havde lavet, nemlig Emacs. Et halvt års tid senere havde han den første version af dette program færdigt. Han gjorde straks programmet frit tilgængeligt på internettet.
Her bør det nok indskydes at vi snakker om 1985, altså for 15 år siden, og dengang var internettet ikke noget hr og fru hvem-somhelst havde hjemme i stuen, nej tværtimod var det kun de færreste der havde adgang til internettet. Derfor fik Richard Stallman mange henvendelser, der gik på om det var muligt at få fat i Emacs på anden måde, end ved at downloaded den fra nettet. I starten svarede han at folk skulle prøve at se om de ikke kunne finde en eller anden med adgang til nettet som kunne downloade det for dem, men snart fik han den ide at tilbyde at sende et bånd med Emacs på, mod betaling. På denne måde tjente han til dagen og vejen ved at distribuere Emacs, vel og mærke i kildetekst form, så folk stadig havde friheden til at gøre hvad de ville med Emacs.
Mange kritikere af Richard Stallmans ideer har sagt til ham at han aldrig ville kunne leve af at lave frit software, for når han havde solgt et eksemplar, så ville køberen straks dumpe prisen, og sælge en kopi videre (en gerning som GPL tillader, ja endog opfordre til), hvorved Richard Stallman aldrig ville få solgt mere end det ene eksemplar. Dette viste sig dog heldigvis (for Richard Stallman) ikke at være tilfældet.
Gennem 80'erne arbejdede Richard Stallman på denne måde med at udvikle frit software til GNU systemet, og overtale andre til også at gøre det. Han oprettede som en del af dette arbejde "The Free Software Foundation", forkortet FSF. Han var faktisk ganske succesfuld med GNU projektet, og i starten af 90'erne var de næsten færdig med grundstenene, dvs. en editor, en C compiler, en linker, osv. (Grafiske desktops, og lignende højniveau applikationer var han selvfølgelig ikke kommet til endnu.) Han manglede dog een grundsten for at få hele fundamentet til at hænge sammen, nemlig kernen.
Kernen er den del af systemet, som tager sig af de eksterne enheder, såsom hard disk, tastetur, skærm o.l. samt tager sig af at håndtere og schedulere processerne. FSF arbejdede hårdt på at udvikle en sådan kerne, under navnet "The Gnu Hurd". Grundet de strategier der var lagt bag, var det dog en del sværere end de først havde antaget, og det trak derfor ud med at få den færdig (Den dag i dag er de stadig ikke færdige med den!).
Og så skete det, en finne ved navn Linus Thorvalds lavede en UNIX kerne, med langt mindre ambitiøs krav end dem som Hurd skulle designes efter. Da det var lykkedes ham at få denne kerne til at køre bare nogenlunde, så kiggede han sig om efter nogle UNIX programmer han kunne bruge sammen med sin kerne, og der fandt han heldigt nok næsten et helt færdigt system, nemlig GNU systemet. Ifølge Richard Stallman så var det ikke blot held at Linus Thorvalds fandt sådan et helt system. Det var jo præcis det FSF havde sigtet mod gennem mere end 7 år.
I modsætning til hvad man umiddelbart ville forvente, så glæder Richard Stallman sig væsentligt mindre over det vi i daglig tale kalder Linux's succes. Han argumentere nemlig for at kun få af os i dag kender til GNU og FSF's filosofi om frit software. Og at den succes som Linux har fået gør det sværere for ham at komme igennem med hans budskab. Derfor næsten tigger Richard Stallman os om at kalde tingene ved deres rette navn, og ifølge ham bør navnet være: GNU/Linux.